Vandtæthed & Åndbarhed

Vandtæthed og åndbarhed om Ocean produkter

Når man siger, at beklædningsgenstande er vandæt, er det en sandhed med modifikationer. Derfor har Vildmarks valgt at lave denne lille forklaring på, hvad der menes og hvilke problemstillinger det indebærer.

Oceans varer er lavet at enten polyester/bomuld/PVC, polyester/PU eller som en 3 lags vare med membran imellem. De 3 forskellige materialer har forskellige egenskaber, alt efter brug de er beregnet til.

Intet stof er 100% vandtæt. Jo større vandtryk man sætter på stoffet, jo mere vil vandet trænge igennem. Det gælder for alle tekstiler. Men i praksis vil en vare, der kan modstå et vandsøjletryk på 15-20.000 mm føles 100% vandtæt, da man kun i meget ekstreme tilfælde kommer over denne værdi.

Bomuld/polyester/PVC, som Ocean bruger, kan tåle vandsøjletryk på 15-20.000 mm.

Polyester/PU er lidt tyndere, strækbar og føles derfor mere behagelig at gå med. Ocean anvender en vare, der kan modstå vandsøjletryk på 8.000 mm. Men når man er under 10.000 mm vandsøjletryk, kan man presse vand igennem, f.eks. hvis man sætter sig op på en våd cykelsadel eller et vådt sæde på en traktor. Det gælder også, hvis man er på havet og får en stor sø ind over sig. PU/polyester er desuden åndbart og vil derfor føles mere behageligt at bære end PVC-regntøj.

3 lags varer med membran som f.eks. Tritex eller polyester belagt med PU-membran har samme problemstilling. Det er således altid et kompromis mellem, hvor højt vandsøjletryk en vare skal kunne modstå på den ene side og så komforten og åndbarheden på den anden side. Når du vælger et produkt, er det derfor afgørende at tænke på, hvad det skal bruges til.

Åndbarhed måles i mvp = moisture vapour persperation. MVP angiver, hvor meget fugt der kan transporteres ud pr. m2 pr. 24 timer. Jo højere tal jo mere komfortabelt vil det føles at gå i tøjet.


Skånevask

Vandtæt samt åndbart regntøj kan være vaskbart. Se derfor altid vaskeanvisningerne i tøjet.

Vaskeanvisning

Vandtæt samt åndbart regntøj kan være vaskbart. Se derfor altid vaskeanvisningerne i tøjet.

For at bevare tøjets egenskaber anbefaler vi at bruge skånsomt vaskemiddel (det vil sige vaskemiddel uden optisk hvidt.)

Brug ALDRIG skyllemiddel, da det lægger en hinde på tøjet, som ødelægger tøjets egenskaber. Luk alle lynlåse og knapper. Vask tøjet med vrangsiden ud.